Betingelser

Styr på formalia - lettere for alle

Ved indgåelse af lejemål hos LJ Boliger vil du som lejer altid få en ”standard” lejekontrakt, dvs. den almindelige lejekontrakt, autoriseret af By- og Boligministeriet. Denne kontrakt vil regulere de forhold, der er gældende for lejemålet, og under § 11 forefindes de specielle forhold, der er gældende for den enkelte lejlighed. 

I alle lejemål vil forbrug, dvs. varme og vand, altid være opgjort efter særskilt måler på den enkelte lejlighed.

Strøm er på særskilt måler for den enkelte lejlighed, og som lejer vil du blive tilmeldt elværket som bruger.

Varme/vand regnskabet bliver udført af det professionelle selskab Techem Danmark A/S, og lejlighedens regnskab bliver tilsendt den enkelte lejer hvert år, når det færdige regnskab foreligger.

Husleje opkræves månedsvis, og kontonummer hvortil husleje skal betales, er anført i lejekontrakten.

Ved for sen betaling af husleje opkræves der rykkergebyr.

Ved indflytning opkræves depositum, hvilket sædvanligvis er 3 måneders husleje.

Lejligheder overtages nyistandsat/malet, og skal afleveres i samme stand ved udflytning. Og denne istandsættelse foretages af momsregistreret håndværker.


LJ Boliger
v/ LJ Holding Lintrup ApS
Barsbølmarkvej 1, Jels
6630 Rødding
Mobil 20 44 80 31
CVR 19997871
Om os
LJ boliger tilbyder lejligheder og erhvervslejemål i Jels, Ribe, Rødding og Lintrup.